Advokat Mikael Dreyer

Advokatfirmaet Mikael Dreyer blev oprindelig etableret af etatsråd Alfred Sørensen i 1888, og er således en Danmarks ældste advokatvirksomheder.Virksomheden blev fra 1930 til 1978 drevet af landsretssagfører Vagn Grüner Hanson, der i 1978 overdrog virksomheden til den nuværende ejer advokat Mikael Dreyer.

Advokat Mikael Dreyer blev cand.jur. fra Københavns universitet, og blev ansat som advokatfuldmægtig i København i 1972, hvor han i godt 6 år beskæftigede sig med erhvervsrådgivning og selskabsret hos advokatfirmet "Stakemann" i København. Han blev advokat i 1975, og har siden drevet advokatvirksomhed i Køge. I dag driver han sin virksomhed i kontorfællesskab med Svejgaard - Galst Advokataktieselskab A/S. De fleste sager løses i Svejgaard - Galst regi, hvorimod straffesager alene varetages af Advokatfirmaet Mikael Dreyer.


I dag er der såvel kontor i København som i Køge.

Advokat Mikael Dreyer har møde for Højesteret, og er af Justitisministeriet beskikket til udførelse af særligt benificerede sager, og fører således i dag sager for samtlige retsinstanser, voldgiftsnævn mv.
Advokat Mikael Dreyer har undervist alle advokatfuldmægtige på Advokatrådets obligatoriske kurser, hvis gennemførelse er en forudsætning for at blive advokat, ligesom han sammen med dommerforeningen i Danmark har undervist en del af dommerstanden i Danmark.

Advokat Mikael Dreyer afholder foredrag for pengeinstitutter, virksomheder, ejendomsmæglere, foreninger og andre inden for en række af sine hovedarbejdsområder, nemlig erhvervsret, strafferet, fast ejendom og inkasso. Han er advokatsamfundets "informator" inden for faget tvangsfuldbyrdelse.


© Copyright 2009-2010 Advokat Mikael Dreyer ApS
Alle rettigheder forbeholdes.
www.olo.dk